Ingen vil bo uden stabilt bredbånd og mobilnet

MIDTJYLLAND: Hverken virksomheder eller nye borgere vil flytte til et sted, hvor mobil- eller bredbåndsdækningen er dårlig. Men sådan er virkeligheden i mange tyndt befolkede områder, og det har vidtrækkende konsekvenser.

Sådan lyder konstateringen fra Region Midtjylland og regionens 19 kommuner i en ny strategiplan for den digitale infrastruktur.  De efterlyser en særlig indsat i forhold til især små- og mellemstore virksomheder, herunder landbrug, og i sommerhusområder, hvor det er svært at udleje huse uden netforbindelse. 

Rapporten kommer med en række ideer til, hvad kommunerne selv kan gøre, og desuden indeholder den fire anbefalinger til staten:

Flere penge og aftale med mobilselskaber
Den første er en anbefaling om at afsætte mange flere penge til bredbåndspuljen, hvor borgere kan søge om tilskud. Omkring 280.000 adresser opfylder kriterierne for at søge om midler i puljen, men de 200 mio. kr., der er afsat over fire år, rækker kun til 4.000-25.000 boliger, virksomheder eller sommerhuse.

Den næste er, at staten bør forhandle med mobilselskaberne om at tilbyde mobilabonnementer, hvor borgerne mod betaling kan bruge mere end et af landets tre mobilnetværk, så man altid kobles på det stærkeste signal.

- Det er tankevækkende, at man nu snakker om muligheden for frit at roame i hele EU, men at man stadig ikke kan gøre det her i Danmark. Hidtil har selskaberne slået sig i tøjret og truet med, at hvis roaming bliver indført, vil de stoppe udbygningen af deres maste- og antennenet, siger regionsrådsformand Bent Hansen (S). Derfor bør der laves en fælles løsning med mobilselskaberne.

Oplysning om dækning
Tredje anbefaling går på, at mobilselskaberne skal forpligtes til at oplyse om dækningsgraden for det anvendte mobilnet, når de sælger abonnementer.

- Det er ikke nødvendigvis det første, man tænker på som forbruger. Men dækningen betyder alverden for brugen af en mobiltelefon, og derfor bør oplysninger om dækning være en del af den almindelige forbrugerinformation, når man tegner et mobilabonnement, siger Norddjurs-borgmester Jan Petersen (S), som er formand for KKR Midtjylland.

 Endelig vil flere kommuner gerne have mulighed for at låne penge til investering i digital infrastruktur uden for den kommmunale låneramme. De foreslår, at det bliver et emne ved de kommende økonomiforhandlinger mellem KL og staten.

Kan selv gøre noget
Planen indeholder desuden et idekatalog om, hvad kommunerne selv kan gøre. 

• De kan ved udbud af egen mobiltelefoni stille krav om yderligere dækning i udbuddet. Det gjorde Lemvig, Struer, Herning, Holstebro, Skive og Ringkøbing-Skjern for et par år siden med et krav om, at selskabet, som ønskede at levere mobiltelefoni til kommunens bygninger og ansatte, skulle sikre en dækning på 98,5 pct. af bebyggede matrikler, mod at kommunen tilbød at opstille mobilmaster. Det gav bedre dækning, dog kun for abonnenter på det pågældende netværk.
• Kommunerne kan iværksætte målinger af mobildækningen i områder med dårlig dækning. Nogle kommuner har planer om at placere måleudstyr i skraldebilerne, som i forvejen kommer rundt i kommunen, og måleudstyret kan enten købes eller lejes.  
• De kan sammen med lokale ildsjæle og leverandører være med til at sikre bredbånd til områder med dårlig dækning, især i tyndt befolkede områder. For eksempel med konkret vejledning i, hvad man lokalt kan gøre.
• Kommuner, hvor en særlig indsats er nødvendig, kan ansætte en bredbåndsmedarbejder, som kan koordinere arbejdet med lokale frivillige, virksomheder og teleudbydere.
• Lokale grupper og kommuner kan gå sammen om at udpege områder og søge støtte fra bredbåndspuljen.

Samtidig er Region Midtjylland og de 19 kommuner enige om, at der skal udarbejdes fælles retningslinjer for maste- og gravetilladelser, så det er de samme procedurer, der gælder i hele regionen. Hensigten med det er at smidiggøre ansøgningsprocessen og sikre en ensartet behandling af ansøgninger i alle kommuner.